Gruppesupervision
Supervision af grupper
– med eller uden leder
Gruppesupervision understøtter faglig udvikling og trivsel. Formålet med gruppesupervision er at skabe en fokuseret og lærende dialog om faglige udfordringer. Supervisionen giver mulighed for fordybelse, undersøgende refleksion og at koordinere fælles forståelse af sager og faglige og strategiske udfordringer.
En arbejdergruppe der får supervision oplever ofte at blive mere koordinerede og inspirerede i opgaveløsningen. Samtidig øges gruppens interne opmærksomhed på udvikling,trivsel og samspil.
Form og indhold
Supervision i gruppe tager som regel udgangspunkt i et emne som en enkelt deltager har valgt, og som kan have generel interesse for gruppen. Supervisor giver den eller de, der er i fokus, plads til undersøgelse og eftertænksomhed og i sidste ende rum til at udvide tanke- og handlekompetencer.
Vi fokuserer på det arbejdsnære og på kerneopgaven. Vi sikrer, at samtalen struktureres så den er undersøgende, udfordrende og løsnings/handlingsorienteret.
Vi arbejder altid med den enkeltes aktive og reflekterede faglige kompetencer i eget job. Undervejs inddrages gruppen aktivt – så alle i rummet aktivt deltager, og så samtalens indhold gøres aktuel for hele gruppen.
Praktisk
Gruppesupervision kan gives en enkelt gang – men oftest aftales et forløb hen over en periode. Mange grupper får større og større udbytte af samtalerne efterhånden.
Vi leverer både supervision til små og store grupper – og fra 1,5 time til 3 timer.
Birkholmvej 1
3540 Lynge
Email: info@goproces.dk
Tlf.: +45 87464040
CVR: 41280735