Uddannelsen til proceskonsulent gav et nyt perspektiv på organisationen og ny forståelse for kompleksiteten

“Jeg oplever, at jeg kan ”gå” rundt i organisationen og se på den med helt nye briller. Jeg kan ”læse” den på en ny måde og forstå kompleksiteten, på en helt anden måde, end jeg kunne inden kurset. Aha! Siger jeg bare.”

Tilde Sand Christensen, Specialkonsulent, Frederikssund

Vi har fået en skøn og rammende tilbagemelding fra kursist Tilde Sand Christensen, som vi gerne vil dele med jer. Tilde skriver:

”Tak for endnu en lærerig dag. Jeg måtte desværre smutte inden alle var færdige med at få feed back på deres case, så nu fik jeg ikke spurgt ind til den cliffhanger, du lige gav – Peter Christian ringede i pausen ?! Jeg ved jo slet ikke, om jeg kan sove, før jeg hører, hvad han fortalte!?

Jeg har haft mange overvejelser om eksamen, men har besluttet at færdiggøre det i år, selvom jeg er ærgerlig over ikke at have haft muligheden for at få brugt det mere i praksis. Men jeg må forsøge at kile mig ind på nogle procesopgaver i det nye år.

Og nu til en læringsanekdote, som slog mig på vej hjem på cyklen i dag…
Før min datter havde lært at læse og kun lige var begyndt at kunne kende bogstaverne, gik vi hånd i hånd ned gennem strøget. Pludselig kunne hun spotte D på diverse spisesedler og reklameskilte osv vi gik forbi. Dér er et D og dér! Der var D’er alle vegne lige pludselig. Jeg fik selv samme ”aha oplevelse”, da jeg for nogle år siden, var på kursus i Indesign og lærte opsætning af magasiner og plakater. Aha -tænkte jeg, og fik flash back, til da min datter og jeg gik ned gennem strøget. For den dag, efter endt kursus, så var min vej ind igennem byen som forvandlet. Pludselig kunne jeg forstå opbygningen af reklameskilte og bannere – så jeg så på dem med et helt nyt blik – en helt ny forståelse. Sådan har jeg det også med PKU –jeg oplever, at jeg kan ”gå” rundt i organisationen og se på den med helt nye briller. Jeg kan ”læse” den på en ny måde og forstå kompleksiteten, på en helt anden måde, end jeg kunne inden kurset. Aha! Siger jeg bare. Nu mangler jeg så godt nok træningen og erfaringerne til at blive rigtig dygtig til at køre de gode processer og instinktivt stille de gode spørgsmål, være uærbødig mv. Men jeg har fået basisredskaberne, ligesom da min datter, kunne begynde at kode bogstaverne før hun skulle blive super god til at læse. Og ligesom verden åbnede sig for mig, da jeg forstod grafisk opsætning med afsæt i mine nye kompetencer, selvom jeg slet ikke kunne lave samme fine opsætning endnu.

Aha siger jeg bare! Tak for et spændende kursus – vi ses til læringsfesten.”

Det siger andre

“Vi tilegnede os viden om nye arbejdsredskaber ift. at udvikle vante processer og fremme trivsel i personalegruppen. Der er blevet ryddet op i gamle processer og indført nye processer, eksempelvis ift. brug af IT.” 

Kontakt os

Vi glæder os til at høre fra dig, og svare på dine spørgsmål.

Artikler

Hent inspiration og læring i vores artikler. Læs bl.a. om hvordan du undgår skyttegravs syndromet og om hvorfor nysgerrige medarbejdere er et aktiv.

Birkholmvej 1
3540 Lynge
Email: info@goproces.dk
Tlf.: +45 87464040
CVR: 41280735