Grafisk facilitering som et hands-on værktøj til hele kollegastaben

“Kurset var meget praktisk orienteret og det var det, jeg tog med mig. En decideret værktøjskasse. jeg kan tage med videre.”

Jeanette Bremer Nielsen, audiologopæd, læsekonsulent, CSU-Slagelse

 enter for specialundervisning, CSU-Slagelse havde Karina fra Go’Proces på besøg til en tretimers workshop i grafisk facilitering.

Jeanette Bremer Nielsen, der er læsekonsulent hos CSU-Slagelse, fortæller her hvad hun og
hendes kollegaer havde fået ud af workshoppen og hvilket behov grafisk facilitering imødekom hos
dem.

 

ET SPONTANT OPSTÅET BEHOV

“Jeg har ofte taget mig selv i at tegne til de studerende, og ikke have værktøjer nok til at gå videre med det,” fortæller hun. “Men jeg oplevede en efterspørgsel fra de studerende, som efterfølgende gerne ville have det, jeg havde tegnet. Derfor ville jeg gerne udvikle det til en decideret metode,”

“Mange af mine kolleger kunne genkende sig selv i, at man tegner noget efter en pludselig
indskydelse, og når så de studerende beder om at få det med hjem, så synes man selv, at det er grimt eller ikke godt nok.”

 

ET BEVIS FOR GENSIDIG FORSTÅELSE

Ulla Folke Rasmussen, læsekonsulent og kollega supplerer:

“Jeg blev opmærksom på, at når man tegner undervejs, så viser det på en anden måde, at man lytter til det der bliver fortalt. Og tingene bliver synliggjorte på en anden måde end notater, der bliver til en tekst senere, som eleverne så får lang tid efter. På den her måde kan de være meget mere med, og samtidig vidner tegningerne om, at der rent faktisk bliver lyttet.”

– Jeanette supplerer sin kollega

“Det bliver synligt for borgerne, hvad vi har forstået, så de kan være sikre på, at vi har hørt dem og bringer det rigtige videre til de rette instanser. Vi skal blandt andet søge om hjælpemidler til dem, så det er vigtigt at sikre, at vi forstår hinanden.”

HANDS-ON OG UNDERHOLDENDE

“Det betød rigtig meget for os at være sammen som kolleger på det her kursus. Det betyder nu, at vi kan holde hinanden op på det på en helt anden måde.”

“Det var vigtigt for os, at det ikke var tre timers foredrag om en metode. Det var sjovt fordi vi var på samme niveau og det var nyt for os. Så hvis man tør at være lidt sårbar med sine kolleger, så kan det være rigtig sjovt, for en medarbejdergruppe.”

 

VÆRDIFULDE, GRUNDLÆGGENDE VÆRKTØJER

“Det var jo et ret kort forløb – nærmest en slags intro,” fortæller Ulla. “Men alligevel får man noget med, man kan bruge. Redskaber til, hvordan man lige hurtigt tegner en mand, eller hvordan man tegner et ansigtsudtryk. Så man lærer nogle ret konkrete ting, som man kan bruge med det samme.”

-Jeanette supplerer:

“Jeg synes særligt at øvelserne, hvor man snakker sammen to og to er værdifulde. En ting er at sidde og nørkle med det, noget helt andet er at prøve det aktivt. Der blev det rigtigt tydeligt, at det er et håndværk, der skal ind under huden.”

Det siger andre

“Vi tilegnede os viden om nye arbejdsredskaber, ift. at udvikle vante processer og fremme trivsel i personalegruppen. Der er blevet ryddet op i gamle processer og indført nye processer, eksempelvis ift. brug af IT.” 

Kontakt os

Vi glæder os til at høre fra dig, og svare på de spørgsmål du måtte have.

Artikler

Læs med i vores artikler og hent konklusioner, ideer og vores erfaringer omkring tidsaktuelle arbejdssituationer. Læs bl.a. om hvordan du undgår skyttegravs syndromet og om hvorfor nysgerrige medarbejdere er et aktiv.

Birkholmvej 1
3540 Lynge
Email: info@goproces.dk
Tlf.: +45 87464040
CVR: 41280735