Når læring bliver en parallelproces…

Resultaterne folder sig ud under de 3 følgende overskrifter:

• Vi stiller flere spørgsmål
• Vi har værktøjerne til at håndtere forandring
• Vores praksis har fået en massiv trivsel og-kvalitetsløft

1. Vi stiller flere spørgsmål

Kort fortalt, fik processen god tid. Projektet løb over et helt år med 7 fulde kursusdage. Derudover blev deltagerne delt op i makkerskabsgrupper, der hver fik 4 gange supervision.

Imellem undervisningsdagene løste alle deltagerne desuden hjemmeopgaver, dvs. Små eksperimenter i deres egen praksis, de selv havde defineret og gerne ville undersøge nærmere – eksempelvis; ”hvad sker der, hvis jeg begynder at stille de her 2 elever nysgerrige spørgsmål, fremfor at blive irriteret over, at de hele tiden går i stå i produktionen?”

Anni fortæller her om nogle af de mest synlige forandringer på skolen:

”Det vi kan se helt tydeligt her efter forløbet af afsluttet er, at vi simpelthen har fået trænet og inkorporeret en anden måde at snakke om eleverne på, som adskiller sig markant fra før vores projekt sammen.

Vi har fået et stærkere fælles sprog, og er blevet meget opmærksomme på sprogets betydning.

Tidligere kunne vi godt undre os over, hvorfor nogle elever, gør som de gør. Vi satte ord på, men var måske irriterede over det alligevel.

Den store forskel er, at vi nu er blevet utroligt skarpe på at se på os selv. Hvad er det, vi gør?

Hvad er min egen adfærd her, hvad er det egentlig, jeg siger og gør? Og hvordan kan jeg bruge spørgsmål til at undersøge alle de ting?

 Den tilgang har gjort det meget nemmere at få og gi’ sparring i forhold til, hvad vi hver især kan gøre anderledes.”

2. Vi har værktøjerne til at håndtere forandring

At skabe reel og vedvarende forandring i organisationer kræver en hel del. Vi spurgte anni, hvad hun mener, har gjort den centrale forskel i forløbet her og hvorfor det ikke er endt med endnu en omfattende forandringsproces til glemmebogen.

Så vi bruger hinanden meget mere. Vi deler refleksioner omkring vores forskellige tilgange og de værktøjer, vi kan bruge til at hjælpe eleven endnu bedre på vej.”

”Det har været utroligt spændende at se, et så stort projekt folde sig ud. Fra vi sad og fortalte om vores udfordringer til anja og christina, til de forskellige aktiviteter foldede sig ud og til nu, hvor jeg gang på gang opdager en ny praksis, der er opstået heraf. Men de primære nedslag i forløbet der har gjort en markant forskel er:

• En lang proces med go’ tid
• Supervision i små grupper
• Et unikt læringsrum
• En stærk styregruppe

Jeg tror, at det lange tidsspænd har været essentielt. At det ikke har været koncentreret over et par uger, men at vi havde et helt år.

Tiden gjorde det muligt for medarbejderen at se, hvad der sker, når hverdagen integreres i det nye og vi kunne hele tiden koordinere den nye læring med jer konsulenter næste gang, vi mødtes”.

Anni tilføjer: “Supervision imellem undervisningsgangene har været utrolig gavnligt.

Dét, at dele personalegruppen op i mindre grupper, og have en systematisk samtaleramme. Det har betydet, at vi har kunnet vise sårbarhed og komme i dybden og få god sparring i forhold til de daglige udfordringer, vi hver især står med.

Det har givet mulighed for at zoome ind på den enkeltes praksis sammen med supervisoren. Der blev skabt et rum, hvor man som kollegaer kunne lytte til og spejle sig i hinandens udfordringer.

Det har givet en langt større forståelse for hinandens kompetencer. Og lige præcis dét, tror jeg ofte er dybt nedprioriteret; at man skaber muligheden for at blive klogere på sine kollegaers faglighed, udfordringer og kompetencer.

 Det bliver meget tydeligt, hvordan vi så kan bruge hinanden på kryds og tværs af en personalegruppe og dét tror jeg skaber en stærk organisation.

 At der blev skabt et trygt rum for læring, udvikling og eksamen. At der var så tæt kobling mellem teori og praksis. At vi øver og træner den teori og de værktøjer, vi taler om og at det bliver samlet op igen til supervision.

Det var godt tænkt, fordi det fik sat alle enkelthandlingerne i system og gav en helt fantastisk øvebane og en ”rød tråd” over en lang periode.

Styregruppe der blev etableret med medarbejderne var også rigtig god. De fik en vigtig rolle og blev bindeled mellem deres kollegaer, ledelsen og konsulenterne. Det gav en rigtig god sparring og gjorde, at vi kunne fange ”det på vandrørene”, før det blev et problem.”

3. Vores praksis har fået et massivt trivsels og-kvalitetsløft

“Under hele forløbet har vi kunnet trække paralleller til, hvordan det har været for os at være i læring, til den læring vores elever er i.

Overordnet har det været vigtigt, at der har været den praktiske tilgang. At teorien er blevet afprøvet i praksis og at der også er blevet sat ord/teori på den praksis, vi kendte i forvejen.

I stedet for bare at bokse i rammen, så lære at håndtere det, der er og arbejde videre derfra.

Der er ingen tvivl om, at det er jeres evne til at favne faggrupper, der er så brede og forskellige, der har været med til at flytte os som samlet flok.

Vi kommer med meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – håndværkeren, musikeren, læreren, akademikeren – og vi deler arbejdsplads og opgave. Det er en kunst, at kunne tale ind til så bred en gruppe mennesker og ramme hver især.

Vores mantra er blevet: ”der er ikke nogen, der gør noget, som ikke giver mening for dem”.

Vi har flyttet fokus fra at se på problemer, til at blive klædt på til at finde gode løsninger for vores elever, for medarbejderne og for skolen.

Specielt var det for, især håndværkergruppen, at skulle til eksamen. For en del var det mange år siden, de sidst havde været til eksamen. Det mod og de kompetencer i gav dem, gjorde en massiv forskel for dem, deres elever og deres måde at være lærere på.

Alle de elementer og den proces vi har været igennem, har klædt os godt på som skole til at håndtere den næste forandring, der kommer.”

Læs mere om fonden på: www.kompetenceudvikling.dk