Mia Søiberg
Indehaver og chefkonsulent
Nøgleord: Helhed og handling
Konsulent hos Go’Proces i 20 år
Nøgleord: Helhed og handling
Konsulent hos Go’Proces i 20 år
Jeg er systemisk chefkonsulent, og jeg bevarer overblik i selv meget komplekse sammenhænge.
Jeg er god til at skabe mening og vise sammenhængen mellem visioner, strategi og praksis. Jeg er optaget af at opfylde de mål, jeg er med til at arbejde for, og jeg er en fortrolig samtalepartner, når det brænder på.
Jeg er ikke bange for at tage ved, og mine nøgleord må være helhed og handling.
Jeg har mange års træning i at bevæge mig på alle niveauer af en organisation, og som leder, har jeg selv hånden på kogepladen. Det giver mig dyb respekt for de udfordringer, andre ledere står overfor.
Jeg har en humanistisk kandidatgrad fra Aarhus Universitet med speciale i læringsteori.
En af mine funktioner er at være mødeleder, så alle mødets deltagere kan koncentrere sig om dagsorden og indhold – og samtidig være trygge ved at mødet har fremdrift og afvikles i en god tone.
En anden funktion er at være sparringspartner for ledere, der vil og skal ændre adfærd, og styrke deres samarbejde med kolleger og/eller medarbejdere. Træningen er hverdagsnær, venlig og meget konkret.
Jeg fungerer derudover ofte som interim leder, hvor jeg leder i stedet for eller ved siden af en leder. Det kan være i forbindelse med sygdom, når en stilling er ubesat, eller i forbindelse med ekstra belastning.
Perioden kan strække sig over uger eller halve år – og være på fuld- eller deltid. Jeg har stået for mange strategiske uddannelsesindsatser, som skaber adfærdsændring og ændring af tilgang til opgaverne.
Go’Proces har et veletableret uddannelsessamarbejde med Professionshøjskolerne VIA, UCC og UCL. Men derudover er jeg fagcensor hos Kaospiloterne, en fast del af Aarhus Universitets Censorkorps og ekstern lektor ved Professionshøjskolen UCC.
Jeg har tre drenge og en mand. En hund, et hus og en cykel. Jeg bliver rigtig glad af en gåtur ved havet og af at arbejde med keramik.
Jeg bruger min fritid på min skov, min have – og på at lave mad.