fbpx

Jeg har flyttet mig!

Joy Alrø Steen er ansat i Klimasekretariatet, Aarhus Kommune. Hun har taget Proceskonsulentuddannelsen, hvilket har givet hende et sæt nye kompetencer, som hun har kunnet bruge allerede under uddannelsen.

Om valg af Go’Proces som uddannelsessted
”Da jeg skulle vælge efteruddannelse, undersøgte jeg markedet og var i dialog med tre udbydere til et internt procesforløb. I den forbindelse mødte jeg Mia og Go’Proces, som en af vores samarbejdspartnerne havde anbefalet. Derfra gav det sig selv. Jeg mødte Mia som en top engageret lærermester med et højt kodeks for kvalitet – og et ægte ønske, en passion, for at lære det allerbedste fra sig. Det har jeg dyb respekt for. Underviserne hos Go’Proces har i det hele taget et særligt kodeks. Det skal opleves. Stemningen siger alt.”

Jeg lærte…
“… at se vores organisation med et nyt overblik. Overblik over den kompleksitet, vi arbejder i – og er en del af. Overblik i forhold til de mange små koncentrerede processer der foregår hver eneste dag i vores organisation. Nu ser flere nuancer. Flere farver. Og flere muligheder. Til forskel fra før ser jeg nu forandringsledelsen, innovationspotentialerne og visionerne i vores organisation træde meget tydeligt frem. Og så har jeg fået masse erfaring, lyst og mod på at facilitere processer. Det er en god cocktail. Den rykker, og det mærkes.”

 

“Den viden, jeg har fået gennem Proceskonsulentuddannelsen, har givet mig nye muligheder. Jeg leder fortsat de ganske komplekse og udfordrende projekter. Men nu ser jeg også den professionelle håndtering af det uforudseelige som et af mine specialer.”

Det særlige ved Go’Proces
“Det unikke er Go’Proces’ tilgang til læring: Her ses læring som en fest. Det betyder, at vi som studerende giver den alt, hvad den kan trække. Resultatet er, at vi lærer en pokkers masse og udvikler os til at gøre en markant forskel! Og det er jo det, der er målet med det hele – at gøre en forskel i organisationen ved at bruge os selv max.”