fbpx

Åben Skole: Ungdommen skaber lokale løsninger

Print Friendly, PDF & Email

Folkeskoleelever fra Odder Kommune trak i arbejdstøjet som velfærdsdesignere for en dag.

50 elever fra skolerne i, og omkring, Odder var samlet på Skovbakkeskolen, for at designe løsninger til konkrete samfundsudfordringer. Eleverne var fra 4.-8. klasser og arbejdede i designteams på 4-5 personer, på tværs af årgange og skoler.
Udfordringerne var stillet af lokale aktører, bl.a. borgmesteren,  plejecenterlederen og lokale erhvervsfolk. Én udfordring gik på hvordan Odder Kommune kan lave mere attraktive miljøer for iværksættere.

En gruppes forslag lød på, at der skal mere fokus på iværksætteri i folkeskolen og at skolens UU-vejledere skal suppleres af IV-vejledere (iværksættervejledere).
En anden gruppe elever designede konkrete forslag til hvordan byen kan gøre mere for at give nyankomne flygtninge en god start og et netværk i kommunen. Andre grupper designede forslag til adfærdsændringer på et bestemt udendørsareal, hvor mange smider skrald.

Trine Teglhus og Gustav Friberg fra Go’Proces styrede dagen, og ledte eleverne gennem metoder der kunne støtte dem i samarbejde og idéudvikling. Efter en dags intenst arbejde, kom de lokale aktører, der havde stillet udfordringerne og fik overrakt løsningsforslagene fra eleverne. Der var begejstring over idéerne og nogle af eleverne er endda blevet spurgt om de vil hjælpe med fremtidigt at videreudvikle løsningerne.

Arrangementet var en del af Odder Kommunes arbejde med projektet “Åben Skole”, der er igangsat i forbindelse med folkeskolereformen fra 2014.

 

IMG_5948-1024x610